Læringscenter Støj
Her deler vi ud af vores viden, kompetence og 35 års praktiske erfaring med støjdæmpning og akustik.
Formålet med vores læringscenter er give dig indblik og overblik via generelle beskrivelser, tommelfinger regler, tips og anbefalinger.
Har du et konkret projekt, så anbefaler vi, at du kontakter os, da det er helt uforpligtende.
Hvad er støjdæmpning og Akustik?
Trods mange års fokus fra såvel myndigheder, som arbejdsmarkedets parter, så er støj forsat en udfordring på mange arbejdspladser.
Vi prøver med dette læringscenter at give inspiration til arbejdet med støj, og herunder at berøre nogle af de muligheder, som findes, hvis støjen skal begrænses.
Maskinindkapsling med masser af adgang via døre og porte.
Spring til
Kort animeret video om støjdæmpning.
Kort video om støjdæmpning.
Om støjpolitik
Det starter med du formulerer den overordnede målsætning, som kunne være:
“Ingen medarbejdere skal skades eller generes af støj på arbejdspladsen”
Hertil bør du fastsætte en række målsætninger, som bør relateres til virksomhedens egne minimumskrav og indenfor Lovgivningen.
I det meste af EU, er der enighed om at følgende kategorier og intervaller er realistiske for de fleste industrier, og for øverste kategori, at grænseværdien 85 dB(A) SKAL overholdes.
dB(A) er vægtet støj i Decibel over 8 timer, LAEQ
Støjstrategi
For at nå støjmålene, bør du have en støjstrategi, hvor følgende indgår:
- Ledelsen bakker op – på alle niveauer
- Sikkerhedsorganisationens medarbejdere har central rolle i at finde løsninger
- Akustik ekspertise inddrages
- Støjkrav er en del af indkøb af maskiner, og når man bygger om og til
- Høreværn betragtes som midlertidig løsning
Og tilføjer du hertil systematik i din støjdæmpning gennem:
- Kortlægning af nuværende støj
- Prioritering
- Handlingsplan
- At anvende både egen viden og akustik ekspertise i løsningsarbejdet
- Kontrol
Så når du dine støjmål.
Arbejdstilsynet tilbyder en række vejledninger vedr. støj – Se f.eks. her
Vi indgår gerne som akustik ekspert i dit arbejde med støj, husk at det er uforpligtende.
Bemærk kontoret ovenpå støj og varme dæmpet produktionsanlæg
Høreværn er påbudt, hvis støjen er over 85 dB(A)
Maskinindkapsling med adgang via døre og port
Når du indkøber maskiner
Maskinindkapsling
Maskinindkapsling i samme farve, som maskinen
Maskinindkapsling af revolverstanser.
Du bør forebygge støj allerede inden maskiner indkøbes, dvs. før den produceres hos leverandøren.
Det er langt billigere at støjdæmpe selve maskinen, frem for at støjdæmpe den, når den står hos jer.
Det kan du opnå, ved at stille krav til hvor meget maskinen må støje allerede i indkøbskontakten.
Lovkrav ved køb af maskiner
Der lovgives ikke om hvor meget en maskine må støje, men der lovgives om at leverandøren skal angive hvor meget maskinen støjer.
Dette er beskrevet i Maskindirektivet, og heraf fremgår at støjniveauet skal oplyses:
- Hvis lydtrykniveauet overstiger 70 dB(A) på operatørpladsen
- Hvis spids værdien af lydtrykniveauet overstiger 130 dB(C)
- Hvis lydeffektniveauet på arbejdsstedet overstiger 85 dB(A)
Den europæiske CEN har fastlagt hvordan disse målinger skal foretages, for en lang række maskintyper. Findes maskintypen ikke, må leverandøren selv vælge en relevant målemetode.
Leverandørens angivne støj niveauer, fremgår af maskinens brugsanvisning.
Anvendelse af støjdata fra brugsanvisningen
Brugsanvisningens data kan med nogen forsigtighed indgå i at vurdere maskinens støjniveauer, dog skal det bemærkes:
- Er drift hos jer, de samme som er anvendt under leverandørens måling af støj?
- Er målingen af støj defineret af CEN, eller har leverandøren selv valgt hvordan, der måles?
- Er rummet/lokalet hvor maskine skal placeres hos jer, sammenlignelig med det lokale leverandøren har målt i?
- Anvender i maskinen, på den måde, den normalt anvendes jf. leverandøren?
Normalt kan brugsanvisningens data dog bruges til at sammenligne forskellige maskiners støjniveauer.
Vi anbefaler derfor en vis sikkerhedsmargin, på f.eks. 5 dB. Dvs. at du bør kræve et støjniveau som er 5 dB under brugsanvisningens data.
Leverandøren skal demonstrere at kravene er overholdt, helst med en uvildig støjmåling, og dette skal fremgå af indkøbskontrakten.
Arbejdstilsynet tilbyder en række vejledninger vedr. støj – Se f.eks. her
Vi indgår gerne som akustik ekspert i dit arbejde med støj, husk at det er uforpligtende.
Når arbejdsrum skal indrettes
Støjproblemer kan forebygges ved hensigtsmæssig udformning og indretning af arbejdsrummet/lokalet.
Her vil vi komme ind på
- Byggeprocessen
- Placering af støjende maskiner mv.
- Lydskærme
- Akustisk regulering
- Lydisolation
- Støj fra faste bygningsinstallationer
Byggeprocessen
Ved ombygning og nybygning bør støjforholdene inddrages helt fra starten. Herved sikres, at der med de mindste ressourcer kan etableres et acceptabelt lydmiljø, uden at det kolliderer med andre hensyn, f.eks. arkitektoniske.
En byggeproces består lidt simplificeret af:
- Planlægning
- Projektering
- Udførelse
- Kontrol og accept
Planlægning
I planlægningsfasen fastlægges hvad der skal bygges og forudsætningerne herfor. Kvaliteten af de akustiske løsninger skal fastlægges allerede i denne fase. Der bør opstilles krav vedr. bygningslayout, akustik, lydisolation, tekniske installationer og godkendelse.
- Sikkerhedsorganisationen bør inddrages fra starten. Det er vores erfaring, at de bidrager til løsningsforslagene.
- Eksterne eksperter bør inddrages, der hvor egne kompetencer ikke slår til.
- Arbejdstilsynets vejledninger, checklister mv. kan være til inspiration.
- Rådgivende ingeniører og arkitekter spiller en væsentlig rolle i denne fase, og det bør sikres, at akustik og lydisolation indgår i de valgte løsninger.
- Licitationsmaterialet bør omfatte akustiske og lydisolations krav, og hvordan de måles.
Projektering
I projekteringsfasen konkretiseres de tekniske løsningen, og da dette ofte ligger hos den eksterne udbyder, som vandt licitationen, bør din virksomhed indgå i diskussioner, så akustik og lydisolation konkretiseres på rette niveau.
Udførelse
I udførelsesfasen bør de støjmæssige forhold for bygningerne være afklaret, så her er opgaven at føre tilsyn med at alt arbejdet udføres, som foreskrevet. Selv et lille svigt, f.eks. en dårlig tætning, kan medføre en væsentlig forringet lydisolation.
Kontrol og accept
I denne fase godkendes byggeriet, og her bør man sikre sig, at også krav til akustik og lydisolation er overholdt.
Du kan læse mere om indretning af arbejdspladsen her
Eller kontakt os, hvis du vil vide mere om indretning af arbejdspladsen.
Mange af vores kunder er skoler
Afskærmning af svejse afdelinger
Akustikvæg i pauseområde
Når støjende maskiner skal installeres
Maskinindkapsling
Støjende og støjsvage aktiviteter bør placeres så langt fra hinanden, som muligt.
Ved at placere støjende maskiner og aktiviteter hensigtsmæssigt kan støjen begrænses. Vi anbefaler følgende principper:
- Afstand – Placer de støjende maskiner, så langt væk fra de øvrige aktiviteter. Lydtrykket falder 10-15 dB over 10 meter, hvis rummet er akustik dæmpet korrekt.
- Koncentration – Ved at koncentrere de støjende maskiner på ét sted, falder det samlede lydtryk i rummet, selvom lydtrykket stiger ved maskinerne.
- Skærmning – Ved at placere reoler, lager og andre skærme mellem støjende og ikke støjende aktiviteter. Jo større og jo mere tætte, des større effekt opnås.
- Absorption – Ved at placere støjende maskiner op ad vægge og i hjørner med god absorption reduceres den udstrålende lyd, og det bliver nemmere at lave en effektiv afskærmning af maskinen. Det er en forudsætning, at der er god absorption på vægge og lofter, ellers opnås den modsatte effekt.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere om placering af støjende maskiner.
Hvad er lydskærme/skærmvægge?
Lydskærme er en fællesbetegnelse for fastmonterede eller mobile skærme mellem støjende og støjsvage aktiviteter, ofte kaldet skærmvægge, da de kan skærme for andet end støj.
Især hvis lyden er højfrekvent, og man kan placere skærmvæggen tæt på støjkilden, kan man ofte dæmpe støjen blot ved at bruge en skærmvæg.
Krav til fritstående skærm
For at opnå maksimal udnyttelse af skærmen, må man undgå, at lyden reflekteres fra rummets begrænsningsflader.
- Det vigtigste er at loftet er lydabsorberende, i det mindste i et område over skærmen.
- Skærmen placeres så nær støjkilden som muligt, alternativt så nær modtageren som muligt.
- Den side af skærmen, som vender mod støjkilden, bør være absorberende.
- Skærmen må mindst være så høj, at sigtelinjen mellem støjkilde og modtager brydes, og jo højere skærmvæggen er, jo større dæmpning opnås.
- Skærmen bør kunne modstå de kemikalier og rengøringsmidler som anvendes.
I praksis, er det vores erfaring, at en skærms dæmpning sjældent overstiger 15 dB. Vi kan forudberegne hvor stor dæmpning vores skærmvægge vil give.
Se mere om vores skærmvægge her
Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere om skærmvægge
Skærmvægge sat i sekskant , bruges som mødelokale.
Hvad er akustisk regulering?
Akustik bafler i industrien.
Mange af vores kunder er skoler.
Akustik væg indvendigt i maskinindkapsling.
Akustikvæg indvendigt i maskinindkapsling.
Støj fra en maskine består af den direkte udstrålende lyd og den lyd som reflekteres fra rummets flader.
Øges afstanden fra maskinen (Støjkilden) så falder den direkte udstrålede støj, men den reflekterede lyd er konstant overalt.
Kun hvis rummets overflader beklædes med lydabsorberende materiale, vil den reflekterede lyd blive dæmpet.
Generelt kan en lydmåling ikke skelne mellem bidragene fra den direkte og den reflekterede lyd, så de bliver registreret under et.
Især den reflekterede støj virker generende, selv ved lave støj niveauer.
Derfor anbefaler vi, at du bruger akustik regulering, som en del af arbejdet med støj.
Efterklangstid
Et rums lyddæmpende egenskaber kan bl.a. karakteriseres ved efterklangstid.
Når en lydkilde pludselig afbrydes i et rum, tager det på grund af refleksioner en vis tid, før lyden dør ud.
Den tid det tager for lydniveauet at aftage 60 dB kaldes efterklangstiden.
Måling af efterklangstid er defineret i ISO 3382
ISO 3382 anbefaler, at der anvendes 2 kildepositioner og 3-4 mikrofon-positioner.
I praksis kan man dog ofte beregne efterklangstider, hvis man kender den reflekterende flade og dens areal.
Kontakt os, hvis du vil vide mere om disse beregninger.
Absorptionskoefficient
Absorptionskoefficienten er et mål for den lydenergi, der absorberes af en given flade i forhold til den energi, der rammer fladen.
Absorptionskoefficienten afhænger af lydens frekvens, og oplyses normalt af fabrikanten. Jo højere frekvens jo højere absorption.
Arbejdstilsynets krav
Du finder arbejdstilsynets krav og vejledning vedr. akustik her
Men du er også velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere.
Anvendelse af absorberende materiale.
Hvis du opsætter en kvalificeret mængde af høj kvalitets absorbenter på hallens lofter og vægge kan det erfaringsmæssigt medføre en støjreduktion på 3-5 dB, hvilket er tæt på en halvering af den del af støjen, som skader øret.
Vi anbefaler, som en tommelfinger regel, at 80% af absobenter placeres på loft og 20% placeres på vægge, i hørehøjde ca. 150 cm fra gulv.
Opsætning af absorberende materiale medfører en række andre fordele:
- Forbedringen kommer alle beskæftigede i hallen til gode. Rummet bliver betydeligt mindre generende at opholde sig i.
- Loftabsorbenter er en forudsætning for at skærmvægge virker godt.
Ved valg af absorbenttype er der en række krav, som bør opfyldes:
- Høj absorption i hele frekvensområdet (tyk og åben overflade)
- Må ikke give nedfald af støv eller fibre (Overfladen er behandlet af fabrikant, uden tab af absorption)
- Må ikke skygge for lys (Evt. sænke lysarmaturer)
- Anvend Bafler og Flåder, hvis pladsen er trang (Især vedr. loft)
- Må ikke efter males (Fjerner åben overflade og reducerer dermed absorption)
- Akustik på vægge bør kunne modstå en vis grad af slag og stød (Robust)
- Hygiejne absorbenter skal anvendes i levnedsmiddel og medicinalindustrien
Kontakt os, hvis du vil vide mere om akustisk regulering af rum, det er uforpligtende.
Hvad er lydisolation?
Lydisolation handler om dæmpe den direkte støj, f.eks. via en væg.
Når man skal beskrive hvor god en væg (eller andet) er til at reducere den direkte støj, bruger man reduktionstallet R, som måles i dB.
Et højt tal betyder at lyden dæmpes kraftigt, når den går gennem væggen (eller andet)
Reduktionstallet varierer normalt meget med frekvensen.
Ved vurdering af lydisolerende egenskaber er det derfor nødvendigt at vide, hvordan frekvensindholdet er i den lyd, der skal dæmpes.
Reduktionstallene i de forskellige frekvensbånd kan sammenregnes til en enkelt tal, det vægtede reduktionstal, der betegnes RW og den er velegnet ved tale og støj, som generelt har brede frekvensspektrum.
Mere smalbåndet støj, bør vurderes ud fra R i det respektive frekvensbånd.
Når du vurderer oplyste R og RW ,skal du bemærke, at de måles under laboratorie forhold.
Det er derfor vores tommelfingerregel, at de reelle reduktioner er nogle dB lavere:
- Ved R over 60 dB bør 6 dB trækkes fra
- Ved R mellem 50-59 dB bør 5 dB trækkes fra
- Ved R mellem 40-49 dB bør 4 dB trækkes fra
- Osv
Støj kan transmitteres ad mange veje, foruden gennem vægge, f.eks. gennem døre, vinduer, utætheder, installationer osv.
Lyd gennem vægge
For den simple væg, der består af massiv plade, er isolationen bestemt at pladens vægt pr. flade og af frekvensen. Teoretisk øges R med 6 dB hver gang frekvensen fordobles eller hver gang pladevægten øges til det dobbelte.
R forbedres betydeligt, hvis der anvendes dobbelt plade væg og endnu mere med absorbent mellem pladerne.
Vores MATADOR vægge er optimale til lyddæmpning idet:
- Er en dobbeltplade stål væg
- Er lavet af stål, dermed tungt
- Har tung absorbent mellem pladerne
- Standard fylder kun 60 mm
- Standard har RW 44 dB
- Kan tilpasses enhver ønsket RW
Lyd gennem døre og vinduer
Lydisolerende døre og vinduer findes i 6 kategorier 25, 30, 35, 40, 45 og 50 dB. De kan forventes at have en RW på mindst mærkningsværdien minus 3 dB, når de monteres efter fabrikantens anvisninger. Det er vigtigt at tætninger mellem væg og karm udføres omhyggeligt.
En stor lydisolation af vinduer kan opnås via såkaldte lyd vinduer, som er med dobbelt lag glas, hvor de 2 glas har forskellig tykkelse.
Vores MATATOR vinduer og vinduer i døre er kendetegnet ved at de kan tilpasses alle ovennævnte 6 kategorier.
Åbninger
Åbninger, f.eks. huller og spalter, kan reducere lydisolationen betydeligt.
Det kan være nødvendigt med huller i væggen til transportsystemer, ventilation, rørgennemføringer og lignende. Hullerne bør derfor forsynes med lydsluser eller på anden måde tætnes.
Hos Skov Industri har vi 35 års erfaring med at udføre disse tætninger og lydsluser.
Reduktionstallet for en sammensat flade
En væg, f.eks. i en maskinindkapsling, må i reglen forsynes med vinduer og døre, ventilation og meget mere. Det vil som regel medføre en lavere støj isolation end selve væggen.
Hvis man kender arealforholdene og de enkelte elementers RW er muligt at beregne det samlede RW for en sammensat kabine, og det tager vi naturligvis højde for.
Krav til luftlyd isolation
Kravet til luftlyd isolationen af en adskillelse mellem et støjende og ikke støjende område bør som minimum sikre, at det for virksomheden gældende støjniveau kan overholdes.
Har du spørgsmål til Lydisolation, er du velkommen til at kontakte os, det er uforpligtende.
Støjdæmpet pauserum.
Støjdæmpet møderum i medicinal industrien.
Maskinindkapsling.
Kontrol central indbygget i Matador væg.
Når ventilationen støjer
Støjende ventilator.
Faste bygningsinstallationer kan f.eks. være varme- og ventilationsanlæg, trykluft, vand, affaldstransport o. lign. Her vil vi se nærmere på den mest dominerende i relation til støj, ventilationssystemet.
Ventilationssystemer
Støjen fra ventilationssystemer kan opstå mange steder i anlæggene, men ventilatorerne er ofte en dominerende lydkilde og afhænger meget af ventilator typen.
Normalt støjer radialventilatorer mindre end aksialventilatorer.
Indblæsnings- og udsugningsarmaturer bør vælges så støjsvage, som muligt, da de er svære at støjdæmpe efterfølgende.
Den kanaltransmitterende støj kan dæmpes via mange varianter af standard lyddæmpere.
Har du spørgsmål til Lydisolation af ventilation, er du velkommen til at kontakte os, det er uforpligtende.
En maskine kan støjdæmpes indefra
Allerede internt i en maskine kan der gribes ind forskellige steder, når den skal støjdæmpes.
Forholdsvis simple målinger kan hjælpe med til at lokalisere, hvor støjen kommer fra.
Det påhviler leverandøren af maskinen, at den er forsvarligt støjdæmpet indefra.
Der findes et hav af regler og metoder for dette arbejde, og bliver for omfattende at behandle her.
Yderligere om støjdæmpning af maskine indefra finder du her
Men du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere.
Diesel maskine set indefra.
Når vibrationer skaber problemer
2 maskinindkapslinger med adgang via døre og porte.
Gulv til loft maskinindkapsling.
Støjdæmpet værkførerkontor.
Vibrationer fra maskiner kan forplante sig gennem gulve og andre bygningsdele, og kan medføre gener selv i fjerntliggende bygninger.
Såkaldt vibrationsisolering kan derfor være en nødvendig forudsætning for, at der ikke opstår støjproblemer i nabobygninger.
Rette isolatorer kan i reglen vælges ud fra simple vurderinger.
Grundlæggende må der ikke være nogen fast forbindelse, der kan transmittere lyd fra maskine til omgivelserne.
Hvis produktionslokaler er anbragt nær på kantine, kontorer eller andre støjfølsomme områder, bør du være ekstra opmærksom på vibrationsisolering.
I andre tilfælde kan f.eks. meget store maskiner ligefrem være årsag til vægge og gulve revner.
Selv små vibrationer i bygninger kan være forstyrrende for præcisionsarbejde, f.eks. nøjagtige vægte og andet måleudstyr.
Transmittering til gulv kan dog somme tider være så voldsom at det er direkte generende for de personer, der betjener maskinen.
Vibrationsisoleringen foretages ved at der mellem den pågældende maskine og bygningen monteres elastiske elementer, der hæmmer vibrationstransmissionen.
I praksis udføres vibrationsisolering ved at maskine opstilles på vibrationsisolatorer, dvs. fjederelementer, der i reglen er fremstillet af gummi eller stål.
Når du opstiller maskiner på isolatorer:
- Vurder gulvets/underlagets stabilitet og bestem den optimale placering af maskinen på gulvet/underlaget. Et selvstændigt fundament kan være nødvendigt.
- Visse maskiner kan med fordel placeres på rammekonstruktion.
- Totalvægten og tyngdepunktets beliggenhed bestemmes for maskine og evt. ramme. Vægten på hvert understøtningspunkt bør være jævnt fordelt på understøtningspunkterne.
- Frekvensen for maskinens vibrationer bestemmes.
- Isoleringsgrad bestemmes for opstillingen.
- Passende isolatorer vælges.
- Aksler, kabeloverføringer m.m. udføres elastiske.
Kontakt os, hvis du vil vide mere om vibrationsdæmpning.
Indkapsling af maskiner, produktionsanlæg og robotter
Indkapsling er generelt en effektiv metode til støjdæmpning. Man kan indkapsle dele af en maskine, eller hele maskinen.
Vores MATADOR indkapslinger kan levere lyddæmpning op til 50 dB, hvilket måske er markedets bedste.
Indkapsling af maskiner kræver et grundigt forarbejde, alt for ofte er dårligt forarbejde årsagen til at støjdæmpning ikke er optimal.
Den største udfordring er de åbninger, som indkapslingen skal have, for til– og afgang af materialer.
Vi har 35 års erfaring og har indkapslet over 1.000 maskiner, produktionsanlæg og robotter, i stort set alle industrier. Se mere her
Eller kontakt os, hvis du vil vide mere om indkapsling.
Maskinindkapsling.
Om brug af høreværn
Du har PLIGT til at bruge høreværn, hvis støjen er over 85 dB(A).
Høreværn er en nødløsning, der kun bør anvendes, hvor det ikke er muligt at dæmpe støjen tilstrækkeligt.
Høreværn skal tilsikre tilstrækkelig dæmpning samtidigt med, at det generer mindst mulig.
Ligesom der er stor forskel på hvor tilbøjelige vi er til at blive solskoldede, er der stor forskel på de høreskader vi får af en given støj. Nogle tåler 90 dB i årevis, medens andre dårligt tåler 80 dB.
Arbejdstilsynet anbefaler at bruge høreværn hvis støjen er over 80 dB(A) og man SKAL bruge høreværn ved 85 dB(A) Se mere her
Kontakt os, hvis du vil vide mere om høreværn.
Støj er usundt
Der findes en lang række studier og undersøgelser, som alle understøtter at Støj er skadeligt, ikke kun for øret.
Arbejdstilsynet udtrykker det således:
“Kraftig støj kan skade høreevnen
Høreskader kommer som oftest snigende. Det kan være vanskeligt at opdage, at høreevnen er ved at blive nedsat, fordi man kompenserer ved fx at skrue op for radioen.
Tegn på tab af høreevne er:
- At man synes, at andre mennesker mumler
- At det er vanskeligt at føre samtale, når der er baggrundsstøj i lokalet – fx ved selskaber
- At man ofte må bede om at få noget gentaget
- At det er nødvendigt at skrue op for tv og radio.
Hørelsen kan skades efter en enkelt udsættelse for meget kraftig støj – fx fra et skud eller en eksplosion – men det er ofte lang tids daglig udsættelse, der giver skaden – hørelsen slides.
Høreskader udvikler sig hurtigst i de første år, man er udsat for støjen, typisk mens man er ung. Hørelsen forringes derudover med alderen. Høreskader kan ikke helbredes, og er den mest almindelige, uhelbredelige erhvervssygdom ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO.”
Se mere om støjens skadevirkninger her
Hvis du vil mere om støjens konsekvenser, så er du velkommen til at kontakte os.
Mange skoler og daginstitutioner er kunder hos os.
Høreværn er kun en midlertidig løsning.
Grundbegreber
Akustik bafler i industrien.
Matador Akustik væg indvendigt i maskinindkapsling.
Akustik væg i institution.
Her har vi samlet en række grundbegreber, som anvendes i arbejdet med støj og akustik.
hvad er?
- Støj – er skadelig eller generende lyd.
- Lyd – er trykbølger, der bevæger sig gennem luften, eller elastisk materiale. Skiftende over- og undertryk bevæger sig fremad og trykvariationen rammer til sidst vores øre
- Lyd – måles i decibel (dB) og er et mål for trykvariationen
- dB er en relativ størrelse ligesom % og følger en Logaritmisk skala
- dB 0 svarer til en trykvariation på 20 μPa svarende til det vi akkurat lige kan høre.
- dB 140 svarer til en trykvariation på 200.000.000 μPa svarende til smertegrænsen
- Lydtryk, lydeffekt og lydintensitet måles alle i dB, men er ikke det samme
- Halvering af lydtryk svarer til 6 dB (Skade på øret)
- Halvering af lydeffekt (energien) svarer til 3 dB (Skader på andet end øret)
- Halvering af opfattet lydstyrke svarer til ca. 10 dB
- Det energiækvivalente lydtrykniveau betegnes Leq og svarer til lydtryk påvirkningen over tid.
- Leq8 timer er således lydtrykniveauet for en arbejdsdag
- dB(A) er udtryk for middel lydtrykniveauet over en hel arbejdsdag, dvs. 8 timer
- Frekvens er udtryk for hvor hurtigt lydtrykket svinger – hvor mange svingninger der er per sek.
- Frekvens måles i Hertz, der forkortes Hz
- Det menneskelige øre kan opfatte fra 20 Hz og til 18.000 Hz (18kHz) (Hvis lyden er kraftig nok, kan lyde under 20 Hz dog høres)
- Øret er mest følsomt i området 1.000 Hz til 4.000 Hz (1kHz til 4kHz)
- Ved arbejdspladsmålinger anvendes et filter, så målingen afspejler ørets følsomhed for forskellige frekvenser, og betegnes dB(A)
- Arbejdstilsynet kræver at støjen dæmpes, hvis støjen overstiger 85 dB(A) og udtrykker således et vægtet støjniveau.
- Lydenergi, lydeffekt, lydintensitet er den energi i Watt, som en lydkilde (maskine) udsender pr. tidsenhed
- Lydenergien er den energi lydbølgerne har. Jo større bølger (lavere frekvens), jo mere energi indeholder bølgerne.
Kontakt os, hvis du har spørgsmål til grundbegreberne eller støjmålinger, det er uforpligtende.
Hvad er lovgivningen – inde og ude?
Lovgivning om støj kan deles i 2 hovedområder
- Støj på arbejdspladsen
- Støj til virksomhedens omgivelser
Støj på arbejdspladsen
Støj på arbejdspladsen er lovgivningsmæssigt først og fremmest reguleret af Arbejdstilsynet.
Her skal følgende bemærkes:
- Ingen må udsættes for en støjbelastning på over 85 dB(A) eller spidsværdier af impulser over 137 dB(C).
- Arbejdsgiveren er ansvarlig for at al støj bekæmpes, hvor dette er muligt og økonomisk overkommeligt.
- Høreværn er en midlertidig løsning.
- Medarbejderen har pligt til at bruge høreværn, hvis støjen er over 85 dB(A).
- Arbejdsgiveren skal stille høreværn til rådighed for de ansatte, hvis støjbelastningen overstiger 80 dB(A), eller spidsværdierne overstiger 135 dB(C), eller støjen i øvrigt er skadelig eller stærkt generende. Det kan fx være tilfældet, hvis der udføres kortvarigt arbejde under meget støj.
Vi anbefaler, at du læser denne AT vejledning D 6.1-5
Grænser for ekstern støj fra virksomheder
Ekstern støj fra virksomheden er reguleret af Miljøloven og vi anbefaler at du læser videre her
Grænserne for ekstern støj fremgår herunder: (Kilde: Miljøloven)
Grænseværdierne bruges først og fremmest i forbindelse med miljøgodkendelser og påbud, men kan også benyttes ved planlægning. Der er forskellige vejledende grænseværdier for dagperioden, aftenperioden og natten.
Kontakt os gerne, hvis du vide mere om lovgivning om støj
Støjdæmpet værkførerkontor.
9 meter høj Matadorvæg skærmer for både støj og varme fra produktionsanlæg.
4×3 m dør, så nye maskiner kan komme ind.
Vi håber du blev klogere på støjdæmpning og akustik?
Vi er din støjdæmpnings specialist.
Vi håber, at vores læringscenter har gjort dig klogere på støjdæmpning og akustik.
Hvis du har ideer til hvordan vores læringscenter kan blive bedre, hører vi meget gerne fra dig.
Har du brug for yderlige information eller spørgsmål, så er du altid velkommen til at kontakte os, det er helt uforpligtende.
Kilder omfatter:
- AT vejledninger vedr. støj og akustik
- Diverse offentliggjorte artikler om støj og støjens skader.
- Diverse grundbøger om støjdæmpning, herunder Grundbog om støjbekæmpelse – Arbejdsmiljørådets Service Center 1999
- Og ikke mindst vores erfaring med støjdæmpning gennem 35 år